Donatzky & Partnere søger en erfaren advokat til afdelingen for Fast Ejendom
Stillingen
Vi har travlt i vores afdeling for Fast Ejendom og søger derfor en erfaren advokat til at styrke teamet. Stillingen henvender sig til dig, der er advokat med minimum fire års erfaring og ønsker at arbejde med komplekse og spændende ejendomssager for både danske og internationale klienter.
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt ejendomsteam, hvor du får en central rolle i rådgivningen af vores klienter. Dine primære opgaver vil bestå i udarbejdelse og forhandling af kontrakter samt juridisk rådgivning inden for det ejendomsretlige område. Du vil få mulighed for hurtigt at tage ansvar og fungere som lead på egne sager.
Vi ser gerne, at du har solid erfaring med flere af følgende områder:
- Køb og salg af fast ejendom, herunder aktiv- og selskabshandler, due diligence og gennemførelse af transaktioner
- Boliglejeret
- Erhvervslejeret
- Entrepriseret
- Rådgivning om og tinglysning af servitutter
- Tvisteløsning med relation til ejendomsretlige forhold
Dine kvalifikationer
Du har indgående erfaring med fast ejendom på et højt fagligt niveau og trives i rollen som klientens betroede rådgiver. Vi lægger vægt på, at du er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst, og at du motiveres af ansvar og faglige udfordringer. Da vi rådgiver internationale klienter, er det en klar fordel, hvis du behersker engelsk flydende i både skrift og tale. Derudover forventer vi, at du bidrager positivt til samarbejdet i teamet og har en fleksibel og åben tilgang til opgaveløsningen.
Om Donatzky & Partnere
Hos Donatzky & Partnere arbejder vi i et topprofessionelt og team-orienteret miljø med høj faglighed og et unikt sammenhold. Vi er et relativt nyopstartet advokatfirma i vækst og betragter os selv om en moderne arbejdsplads med fokus på frihed under ansvar og sociale arrangementer. Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, og vi arbejder ud fra en åben-dør-politik, hvor det altid er muligt at sparre med kollegaerne. Hos os kan du forvente en inspirerende arbejdsplads med højt til loftet, en moderne kultur og en uformel omgangstone.
Vi hører til i Nordhavn i København.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakterudskrift senest den 15. januar 2026 til info@donatzky.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Emilie Illum Rodam på telefon (+45) 23 64 93 37 fra 29. december.
